Min Power
Lev dit liv nu og mens du kan. Det gælder både i privatlivet og arbejdslivet. Der kommer ikke meget ud af om 10 år at tænke over hvorfor du ikke gjorde det og det. Det er vigtigt vi har gode dage, og du bestemmer i realiteten selv om du har en god dag. Og det virker hvis du starter dagen med at sige til dig selv det bliver en god dag – og det smitter. Hvis du har flest dårlige dage, så skal du lave noget andet i dit arbejdsliv – og ikke mindst i dit privatliv. Hvem er jeg? – tro på dig selv. Jeg blev fyret som Adm. direktør for mere end 10 år siden, det tog mig 2 dage at komme over det. Jeg valgte at kigge på mit visitkort, og besluttede at det ikke var min titel der afgjorde hvem jeg er og hvordan jeg skal betragtes af andre. Det er tilfældigheder der i mange tilfælde er afgørende for hvordan dit arbejdsliv udvikler sig. Derfor skal du altid opføre dig ordentligt, respektfuldt og med integritet. Hvilket også gælder i privatlivet.

