Den personlige fortælling nåede ikke at blive klar til udstillingens åbning. Derfor giver Molly Marina og PPP denne lille fortælling med på vejen. En kunstnerisk hilsen fra os.
Døren på klem
Der var en dør, som aldrig blev lukket helt. Ikke fordi nogen havde glemt det, men fordi rummet endnu ikke vidste, hvem der ville få brug for at komme ind.
Gennem sprækken gled lyde fra gaden: trin, latter og en samtale, der forsvandt igen. Rummet blev ikke mindre sig selv af den grund. Det blev en del af noget større.
Sådan kan en invitation også se ud. Uden store løfter, uden at bestemme på forhånd, hvordan mødet skal ende. Bare en åbning, som siger: Her er der mulighed for mere.
Power kan være at bevare den åbning. At møde det næste menneske med nysgerrighed og lade fremtiden være en smule større end planen.
Til Louise, med en dør på klem mod det, der endnu kan ske.
En litterær hilsen fra Molly Marina og PPP. Teksten er skrevet til den portrætterede og fortæller ikke om vedkommendes eget liv.