Powernator

Powernator · Et portræt af Molly Marina

Nina Birthe Sørensen

“Sigt efter stjerne, så lander du i det højeste træ ”
Alle mennesker ↗
Nina Birthe Sørensen, portræt af Molly Marina
Fotografi: Molly Marina

Min Power

Vi må aldrig gå på kompromis med os selv, heller ikke selvom det gør ondt og har konsekvenser. Selvom jeg de sidste 10 år har boet på Sjælland, er jeg Wendelbo helt ind i knoglerne. Jeg er vokset op med en forventning om, at man arbejder og gør sit bedste – det er blevet en værdi for mig. Og så er jeg vokset op med Janteloven. En tåbelig lov, jeg hver dag forsøger at gøre op med. For nogle år siden stod jeg ved en skillevej der krævede en powerkvinde beslutning. Der var en forventning om, at jeg fagligt gik på kompromis med mig selv og leverede resultater, der ikke gjorde mig stolt. Jeg blev mødt med en forventning om, at 70% var godt nok, og det er en svær forventning, når man får energi af at levere 100%. Privat er jeg mor til tre skønne børn, hvoraf de to ældste har autisme. Jeg bliver ofte mødt med en forventning om, at jeg burde få tabt arbejdsfortjeneste, så jeg kan fokusere på at skabe det bedste liv for mine udfordrede børn. Men det er svært, når jeg tanker energi på arbejde, for at kunne være den bedste mor hjemme. Men hvorfor skal man gå på kompromis med sig selv og sine værdier for at indfri andres forventninger til en? Det gjorde mig ked af det og gav mig stress. Derfor besluttede jeg at skodde Janteloven og alle forventningerne. Jeg startede som selvstændig, med en ambition om at opnå en Gazelle-pris inden for en årrække. Og jeg er godt på vej. Tro på dig selv, find din indre powerkvinde, lad vær med at gå på kompromis med dine værdier – slet ikke for at indfri andres forventninger til dig, og tro på, at du træffer de rigtige og bedste beslutninger for dig!