Powernator

Powernator · Et portræt af Molly Marina

Steffen Stræde

“Sandheden kommer frem alene i kraft af sig selv. -Min mor”
Alle mennesker ↗
Steffen Stræde, portræt af Molly Marina
Fotografi: Molly Marina

Min Power

Power er mest blevet et performancebegreb, især i ledelses- og karrieresammenhæng, og udtrykker ekstraordinær kraft udenpå og udad til. Men, er det egentlig den stærkeste form for kraft? Det almindelige danske ord ’styrke’ dækker bedre det jeg forstår ved ”Power”, for det har mere fat i den kraft og robusthed som man har indeni, og som giver en integritet. Styrke er at være empatisk og opmærksom – på andre end sig selv! Være i ikke-selvoptaget kontakt med sine følelser og turde vise både dem og ens sårbarhed i livets virkelig vanskelige situationer, samtidig med at man både har og udstråler den maskuline kraft og energi der skal til at løse de selvsamme situationer, som gør en følsom og sårbar. Ekstra meget styrke er, at have oplevet nok i livet til at have ro og overskud til at kunne hjælpe andre til at finde både kraft og sårbarhed i deres svære situationer.