Powernator

Powernator · Et portræt af Molly Marina

Thit Aaris-Høeg

“Selvom jeg vidste, at verden ville gå af lave i morgen, ville jeg alligevel plante mit æbletræ i dag. -Martin Luther”
Alle mennesker ↗
Thit Aaris-Høeg, portræt af Molly Marina
Fotografi: Molly Marina

Min Power

Jeg har været leder stort set hele mit arbejdsliv. Ledelsesopgaven er ikke blevet mindre kompleks med tiden, da verden vi lever i udvikler sig med lynets hast, og det er lettere end nogensinde før at blive ramt af uforudsigelighed. Jeg tror dog på, at hvis vi står sammen både i familierne, på arbejdspladserne og i samfundet generelt, så kan vi både stå i mod og også løse en række af vores fælles udfordringer. Det kræver, at vi bevarer optimismen, og tager et fælles socialt ansvar både for hinanden og for kloden. Alle må bidrage og som leder er det min fineste opgave at bevare håbet, og have tillid til, at alle mine medarbejdere hver især, hver dag gør det så godt de kan. Når jeg tror på dem, eller på mine børn for den sags skyld, så får de mange flere kræfter til at klare hverdagen med, og vi får løst langt flere arbejdsopgaver og udfordringer sammen. Der er mennesker i vores samfund, som ikke kan klare sig selv, og der er også en planet, som ikke kan tåle det vi udsætter den for. De mennesker og den jord skal vi hjælpe i fællesskab. Det tror jeg på, og det vil jeg kæmpe for.