Min Power
At leve og lære….
Som barn/ung ville jeg bl.a. være skuespiller og også musiker, men mine velmenende forældre rådede mig til at vælge noget mere sikkert og stabilt – den slags kunne man ikke leve af. Jeg anede ikke hvad jeg ville efter gymnasiet, men med det sikre i tankerne, sendte tilfældighederne mig i retning af finansverdenen og hér har jeg så slået mine folder hele mit professionelle liv, med skiftende succes og arbejdsglæde. Jeg lærte mig selv at kende igen midtvejs i livet (godt og vel). En række hændelser i mit liv gjorde det nødvendigt at stoppe op og mærke efter, slippe min indre pleaser og bliv fri – det betyder daglig træning resten af livet., men det har giver mig mere ro, bare at være mig. Roen giver mere plads til omsorg, rummelighed og kærlighed - til mig selv – og til andre selvfølgelig. Min kærlighed til det kreative får jeg nu lov at udleve via mit job i EIFO, ved at bygge bro og binde to meget forskellige verdener sammen – den finansielle og den kreative – og jeg er vild med det. Jeg er drevet af at gøre en forskel – bringe folk og kompetencer sammen på utraditionel vis – folk som ikke ellers havde fundet hinanden. Hér kan jeg også gøre brug af det kreative. Det ligger mig meget på sinde at styrke mangfoldigheden i iværksætter miljøet generelt – blande køn, orientering, alder, etnicitet, baggrund og interesser. Dér hvor vi erkender værdien af mangfoldigheden, kan vi alle vokse som mennesker.

