Powernator

Powernator · Et portræt af Molly Marina

Mette Gade

“Man fødes ikke som kvinde; man bliver det. – Simone de Beauvoir”
Alle mennesker ↗
Mette Gade, portræt af Molly Marina
Fotografi: Molly Marina

Min Power

Jeg tror ikke på kasser, og jeg synes, vi skal arbejde aktivt for at bryde dem ned, hvor vi møder dem. Om det er stereotype opfattelser af køn og kønsforskelle i samfundet eller om det er i erhvervssammenhænge, så er jeg stor modstander af at vi sætter hinanden i kasser. Som erhvervsleder så måler jeg mig ikke med andre, der identificerer sig som kvindelige erhvervsledere, bare fordi vi identificerer os som samme køn. Ej heller ser jeg mig selv i opposition til de, der identificerer sig som mandlige erhvervsledere. Jeg tror på, at vi skal vurdere hinanden ud fra, hvad vi byder ind med. Og at vi hver især har et ansvar for at udvikle os som vi selv ønsker det. Vi kan ikke overlade ansvaret til andre. Hverken de, der kom før os, og som har defineret de kasser, som vi lever med i dag, eller de der kommer efter os. Som virksomhedsleder i en branche, der har en lang historie og som også er præget af samme, er jeg derfor meget optaget af, at vi skal turde identificere de områder, hvor vi selv falder i disse kasser, og arbejde med os selv som organisation for at bryde ud af dem, så vi sammen ikke bare bygger videre på noget allerede etableret, men bruger det bestående både som inspiration til efterlevelse, men også til at være kritiske om, hvordan det kan bruges til at udvikle sig anderledes.